HANDELSBETINGELSER

Henvendelse vedrørende ordrer:
Telefon: 28 55 70 00
E-mail: kundeservice@hndl.dk

Vi bestræber os på at besvare din e-mail inden for 1-4 hverdage

  1. INDLEDNING

Hndl´s webshop ejes og drives af:

HNDL ApS
Ellekrattet 35
4800 Nykøbing Falster
CVR.nr.: 38 82 64 68
(”HNDL”)

Disse handelsbetingelser gælder i forbindelse med forbrugerkøb af varer på hndl´s webshop, hndl.dk.

  1. BESTILLING AF VARER PÅ hndl.DK

Du kan bestille varer i hndl´s webshop, hndl.dk.

I tilfælde af forsinkelse, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare et andet sted.

Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

Hndl tager forbehold for manglende leverancer, udsolgte varer, stave- og trykfejl samt evt. pris- og afgiftsændringer frem til, at ordrebekræftelse er afgivet.

Har du forespørgsler til varer, som ikke er på Hndl.dk, er du altid velkommen til at kontakte os ved at henvende dig telefonisk eller via kundeservice@Hndl.dk.

Når du handler på Hndl.dk, indgås aftaler på følgende sprog: Dansk

Når du handler på Hndl.dk, accepterer du, at vi kontakter dig med henblik på din anmeldelse af købte produkter.

Du skal være fyldt 18 år for at handle i Hndl´s webshop. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre.

  1. KVITTERING

Du vil efter gennemførelse af en bestilling automatisk modtage en kvittering via e-mail.

  1. BETALING

Alle priser i Hndl´s webshop er dagspriser, angivet i danske kroner og inkl. moms samt alle danske afgifter, told mv.

I Hndl´s webshop kan betaling ske med betalingskort. Der kan betales med følgende kort:
• VISA/VISA Electron
• Eurocard
• Mastercard
• Maestro
• MobilePay

Private betalingskort udstedt uden for EU/EØS, bliver pålagt et gebyr, hvilket vil fremgå af din kvittering.

Gebyrsatsen vil afhænge af typen af betalingskort, og hvor det er udstedt.

Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra Hndl. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Betaler du med et internationalt kort f.eks. Visa eller MasterCard, vil beløbet automatisk blive reserveret på det pågældende kort indtil varen sendes og beløbet trækkes eller reservationen ophører.

Hndl yder organiseret rabat til følgende persongrupper:

• Medlemmer af HndlPlus
• Medlemmer af Forbrugsforeningen som hr indgået en aftale med HNDL ApS. Hvilke varer, der omfattes af rabatten til medlemmer af Forbrugsforeningen, samt rabattens procentsats vil efter anmodning kunne forevises.

Der kan ikke benyttes gavekort, tilgodebevis eller HndlPlus bonuspoint som betaling i Hndl´s webshop.

  1. LEVERING

Levering sker kun inden for de Nordiske grænser men ikke til Færøerne eller Grønland.

Din bestilling pakkes hurtigst muligt efter modtagelse og afsendes indenfor 1-2 hverdage efter, at Hndl har modtaget ordren. Kan ordren ikke afsendes inden for 5 hverdage, vil du modtage en e-mail herom. Din ordre sendes så vidt muligt samlet, men skulle du have bestilt varer med forskellig leveringstid eller varer, som leveres direkte fra vores leverandør, kan du modtage flere leverancer.

Når du handler på Hndl.dk, har du følgende muligheder for fragt og levering:

  • Postnord
  • DOA
  • GLS
  1. FORTRYDELSESRET OG TILBAGELEVERING

Hos Hndl giver vi dig 30 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesretten kan udøves uden at angive nogen bestemt grund ved at sende en meddelelse til os herom via almindeligt brev eller e-mail. Du kan vælge at bruge standardfortrydelsesformularen, men det er ikke et krav.

Find standardfortrydelsesformularen på www.Hndl.dk/fortrydelsesformular.

Du kan returnere varer til Hndl´s weblager.

Bemærk: Der er ingen fortrydelsesret på specialfremstillede varer.

Ønsker du at fortryde købet, skal dette meddeles Hndl skriftligt inden for 30 dage fra det tidspunkt, hvor du har modtaget varen, og varerne skal tilbageleveres til Hndl, senest 14 dage efter meddelelse om fortrydelse er afgivet.

Du kan også nægte at modtage eller undlade at afhente pakken, så returneres den automatisk til os, hvorefter vi tilbagefører beløbet til dit betalingskort inden for 2 uger. Vær opmærksom på, at du ved denne form for fortrydelse accepterer at betale returfragten på 29 kr.

Meddelelsen om fortrydelse skal være en utvetydig erklæring om, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Vedlæg gerne en kopi af din faktura.

Varerne kan enten returneres sammen med meddelelsen om udnyttelse af fortrydelsesretten eller særskilt senest 14 dage senere. Alle varer købt i Hndl´s webshop kan sendes til vores adresse:

HNDL ApS
Ellekrattet 35
4800 Nykøbing F

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er ubrugte, i original emballage og forsvarligt indpakket, hvis du vil have det fulde beløb retur. Du har selv ansvaret for varerne, indtil vi modtager dem retur. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer, hvis du sender varerne til os.

Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varerne. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling. Udgifterne til returnering vil afhænge af den specifikke vare. Du opfordres derfor til at orientere dig om priser hos forskellige fragtudbydere.

Når vi modtager varen retur, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet, inklusiv eventuelle leveringsomkostninger, men med fradrag af eventuel værdiforringelse. Du modtager pengene hurtigst muligt, og senest 14 dage efter vi har modtaget varen. Ved værdiforringelse forstås den eventuelle forringelse af varens værdi som følge af manglende dele eller emballage, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Det er altid en forudsætning for tilbagebetaling, at varen faktisk er modtaget retur, eller at du har dokumenteret, at varen faktisk er returneret.

Tilbagebetalingsbeløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du for eksempel betalt med betalingskort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

  1. REKLAMATIONSRET

Når du handler i Hndl´s webshop, har du 24 måneders reklamationsret i overensstemmelse med købelovens regler, hvis en købt vare lider af en mangel.

Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, afslag i prisen eller pengene tilbage, afhængig af den konkrete situation. Det forudsætter selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke eksempelvis er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Der skal reklameres inden for rimelig tid, efter at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Når du ønsker at reklamere over et produkt, kan du sende en e-mail til kundeservice på kundeservice@Hndl.dk.

Hvis du vil klage over en vare købt hos os, kan du indgive en klage til:

Center for Klageløsning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Du kan klage til Center for Klageløsning via klageportalen for Nævnenes Hus på www.kpo.naevneneshus.dk.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket – uanset beløbets størrelse. Læs mere på www.emaerket.dk/gratis-sagsbehandling.

Europa-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land.

Klagen indgives via http://ec.europa.eu/odr.

Ved indgivelse af en klage skal du oplyse vores e-mailadresse: kundeservice@Hndl.dk.

  1. PERSONOPLYSNINGER

Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person.

Ved at benytte Hndl.dk eller bestille varer i Hndl´s webshop accepterer du, at Hndl registrerer og behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med nedenstående.

Hndl respekterer fuldt ud alle ønsker om hemmeligholdelse af personoplysninger, som du giver på Hndl.dk. Desuden er vi opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af dine personoplysninger. Hndl registrerer og behandler personoplysninger i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herfor.

Du kan benytte Hndl.dk uden at fortælle os, hvem du er eller give personoplysninger om dig selv. Hndl.dk benytter cookies, se nedenfor i pkt. 9, men benyttelsen af Hndl.dk medfører ikke i sig selv registrering af personoplysninger.

Hndl har dog brug for visse personoplysninger for at kunne handle med dig og levere varer, nyheder og andre tjenester til dig. Hndl registrerer og behandler derfor personoplysninger om dig, som du selv afgiver, eksempelvis når du:

• foretager et varekøb i Hndl´s webshop
• laver en produktanmeldelse på Hndl.dk
• tilmelder dig et nyhedsbrev
• deltager i en konkurrence
• sender en forespørgsel, klage eller giver os feedback, eller
• i øvrigt giver personoplysninger til os via Hndl.dk eller på anden måde

Ved afgivelse af personoplysninger samtykker du i, at Hndl behandler personoplysningerne, herunder at Hndl:

• registrerer de personoplysninger, du afgiver
• registrerer oplysninger om de køb, du foretager på Hndl.dk

Hndl sælger, overdrager eller på anden måde videregiver ikke dine personoplysninger til tredjepart. Dine personoplysninger kan dog blive overladt til vores samarbejdspartnere, som i så fald behandler dine personoplysninger på vores vegne og efter vores konkrete og formålsbegrænsede instruks (en såkaldt databehandler). Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Hndl opbevarer ikke informationer om dine betalingsmidler, f.eks. kortnumre på betalingskort, bankkontonumre eller lignende.

Formålet med registreringen og behandlingen af personoplysninger er at kunne levere købte varer til dig samt hjælpe ved eventuelle fejl i forbindelse med bestilling og levering.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er dit samtykke.

Personoplysninger opbevares i 5 år for at opfylde bogføringslovens bestemmelser.

Du har til enhver tid ret til at:

• få oplyst, hvilke personoplysninger, Hndl har registreret om dig
• få rettet ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante personoplysninger
• få overflyttet dine registrerede personoplysninger til tredjemand
• bede om at få slettet alle personoplysninger.

Du kan til enhver tid trække samtykke til behandling af personoplysninger hos Hndl tilbage. Dette påvirker dog ikke lovligheden af den hidtidige behandling, der er baseret på samtykket inden tilbagetrækningen heraf.

Den dataansvarlige er

Hndl A/S
Ellekrattet 35
4800 Nykøbing F
CVR. nr.: 38 82 64 68

Ethvert spørgsmål og enhver anmodning, begæring eller henvendelse i øvrigt vedr. persondata skal ske skriftligt til kundeservice på kundeservice@Hndl.dk.

Klage over Hndl A/S’ behandling af personoplysninger kan rettes til

Datatilsynet
Borgergade 28,5
1300 København K

E-mail: dt@datatilsynet.dk

 9. COOKIES

Hndl.dk anvender cookies til at indsamle oplysninger.
Læs mere om cookies på Hndl.dk på www.Hndl.dk/cookies
Revideret 28. marts 2023.

Tilmeld vores ugentlig

nyhedsbrev